FAQ

Six Sigma er en meget robust metode, som du kan anvende til procesoptimering i produktions-, service- og administrative virksomheder.

Procesoptimeringsmetoden øger kundetilfredsheden og forbedrer virksomhedens bundlinje ved at reducere variation, fejl, kassationer og rework.

Det er en metode som har vist sig at være meget effektiv til at løse komplicerede kvalitetsproblemer, men også til at forebygge fejl og holde processen i kontrol.

Du kan bruge metoden til både at

• Forbedrede eksisterende produkter, processer og ydelser for DMAIC projektmodellen bruges
• At udvikle produkter, processer og ydelser i verdensklasse, hvor Design for Six Sigma (DFSS) bruges.

De fleste Six Sigma projekter bliver gennemført med DMAIC projektmodellen, der bruges til at forbedre eksisterende processer, produkter og ydelser med. Det er en projekt model med 5 faser:

Define Hvad er problemet?

Measure Hvor stort er problemet?

Analyse Hvad er årsagen til problemet?

Improve Hvilken løsning afhjælper årsagen(erne)?

Control I hvilken grad er problemet løst?

Define:

Businesscasen fastlægges og der opnås ledelsesmæssig prioritering som det første. Herefter kortlægges processen, som er i fokus i 5-7 trin. Kunden identificeres og kundens forventninger specificeres.

Measure:

Vi finder ud af hvordan processen præsterer ift. kundens forventninger. Det bliver baseline som forbedringseffekten holdes op i mod. Vi sikrer samtidig at data er retvisende og pålidelige gennem en målesystemsannayse (MSA). Vi udvikler en plan for indsamling af data med henblik på at finde frem til de bagvedliggende årsager til udfordringer, er kan forbedres.

Analyze:

Den indsamlede data analyseres og de væsentligste bagvedliggende årsager identificeres og kvantificeres. Når en tilfredsstillende andel af årsagen til problemet er fundet tages de med til næste fase.

Improve:

Nu udvikler og implementerer vi de løsninger, der skal til for at forbedre procesen.

Control:

Det er afgørende at resultaterne opretholdes og videreudvikles. Derfor implementeres der i den afsluttende fase en monitoreringsplan, der tester forbedringernes kvalitet over tid.

Det giver mening af bruge Six Sigma, når almindelig sund fornuft ikke har løst problemet. F.eks. efter anvendelse af en A3 i forbindelse med en 8D rapport.

Det er når:

• Kvalitetsudfordringer er komplekse
• Et problem bliver ved med at vende tilbage
• Der er for stor variation i kvaliteten og/eller leverance

Six Sigma kan bruges som en enkeltstående projektmodel til procesoptimering af en Six Sigma Green Belt eller Six Sigma Black Belt.

Six Sigma metoden kan også implementeres som en egentlig kvalitetsledelsesstrategi. Det er typisk de organisationer, som høster det største udbytte af at arbejde med metoden.

Six Sigma bælterne er en metode til at signalerer ens kompetence niveau inden for Six Sigma.

Six Sigma White Belt: En person so har fået en introduktion på ½ -1 dags varighed.

Six Sigma Yellow Belt: En person som har mellem 2-5 dages introduktion

Six Sigma Breen Belt: En person som har kompetencer til at lede forbedringsprojekter inden for egen afdeling eller eget fagområde: Bruger op til 25 % af sin tid på dette.

Six Sigma Black Belt: En person som typisk bruger 100% på at gennemføre komplekse og tværorganisatoriske projekter.

Master Black Belt: En person som er specialist og har stor faglighed til at gennemføre Six Sigma projekter eller en person som er organisatorisk leder og fungerer som en del af ledelsesniveauet med blik for den organisatoriske implementering og drift.

Der er ikke en certificeringsorganisation. Der er ingen som har trademark på Six Sigma metoden. Derfor vil du opleve, at der kan være stor forskel på hvad en Six Sigma person reelt kan. Der findes en række organisationer, som udbyder certificeringer og mange større internationale virksomheder har deres egen interne certificering.

Eksaminering og certificering:

En Six Sigma certificering består af både en eksamination af din teoretiske viden og en certificering på baggrund af et praktisk gennemført forbedringsprojekt, hvor der kan fremvises signifikante forbedringer.

Reelle Six Sigma kompetencer:

Hvis du vil være sikker på at en Six Sigma person har reelle kompetencer, må du spørge ind til hvilke resultater vedkommende har opnået med metoden.

Der er tilsammen 3 grundsøjler som gør Six Sigma metoden effektiv til procesoptimering og kvalitetsforbedringer

1) Kundefokuseret:

Det er kunderne der definerer kvaliteten. Det er dem der i sidste ende godkender eller afviser dit produkt/ydelser. Derfor er det centralt at få operationaliseret kundens vigtigste krav, så der er enighed om kravene og det at faktuelt kan måles, hvornår noget er indenfor eller udenfor kundens krav.

2) Procesorienteret:

Alle arbejdsprocesser kan anskues som en proces med et eller flere input, der hver har en eller flere leverandører. Processen har også et eller flere output med en eller flere kunder (modtagere) med krav til outputtet.

Outputtet (y) er altid en funktion af input og bearbejdning i processen (x). Denne årsagssammenhæng er helt central for metoden og i procesoptimeringen. Dette udtrykkes oftest som Y = f(x).

3) Faktabaseret:

Metoden gør i vid udstrækning brug af data og sikrer sig at data er retvisende og pålidelig. Det sikrer en høj faglighed, men også at beslutninger og forbedringer forankres i fakta.

Dette gøres ikke uden forankring

Udover de 3 grundsøjler sikrer metoden ledelsesforankring og opbakning, fordi ingen Six Sigma projekter sættes i gang uden ledelsesengagement.

Forandringsledelsen kommer ind helt naturligt, fordi projektteamet har minimum et medlem fra hver delproces af den proces som der optimeres. De bidrager med viden om processen, potentielle årsager og er efterfølgende selv med til at lave løsningen, som de selv kommer til at arbejde under efter implementeringen. Dermed får de et helt naturligt ejerskab for løsningen.

Der findes rigtig mange gode kvalitetsværktøjer og metoder i Six Sigma værktøjskassen. De kan alle anvendes individuelt på forskellige kvalitetsproblemstillinger.

• SIPOC, Supplier, Input, Process & customer
• COPQ, Cost of Poor Quality
• CTQ, Critical to Quality
• Kano model
• Pareto diagram
• Histogram
• MSA, Measurement System Analysis
• FMEA, Failure Mode an Effect Analysis
• D-FMEA
• P-FMEA
• SPC, Statistical Process Control og kontrolkort
• Fiskeben/Ishikawa
• Proceskortlægning fx svømmebane, flow, spaghetti diagram m.fl.
• DOE, Design of Experiments
• En lang række hypotesetest
• Brainstorming metoder
• Prioritering og udvælgelsesmetoder
• Cost benefit analyser
• Poke Yoke (fejlsikring)