Job hos eye4improve
Vil du være en del af et dedikeret og erfarent konsulentteam, der hjælper virksomheder med at løse komplicerede problemstillinger?
Eye4improve søger altid efter dygtige og passionerede konsulenter, der kan bidrage til vores mission om at skabe varige forbedringer for vores kunder. Vi lægger stor vægt på samarbejde, professionalisme og en stærk faglig profil.
Som konsulent hos eye4improve vil du blive en del af et team, der er brænder for at levere den bedste service og skabe målbare resultater for vores kunder. Du vil have mulighed for at arbejde på en bred vifte af projekter inden for mange forskellige brancher og typer virksomheder.
Vi søger konsulenter, der har:
- Erfaring inden for vores kompetenceområder: procesoptimering, projektledelse, kvalitetsforbedring, teknologiimplementering, projektrådgivning, undervisning i bl.a. Lean og Six Sigma.
- Dokumenterede resultater inden for dine ekspertiseområder
- God forretningsforståelse og samarbejdsevner
- Stærke analytiske færdigheder
- Evnen til at kommunikere effektivt og i øjenhøjde med både kunder, kolleger & samarbejdspartnere
- En positiv og proaktiv tilgang til arbejdet
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig. Vores konsulenter har vidt forskellige baggrunde og har prøvet mange forskellige ting. Vi er langt mere interesserede i hvem du er, og hvad du kan bringe til bordet af erfaringer og kompetencer.
I eye4improve arbejder vi tæt sammen med vores konsulenter, men er sjældent fysisk samlet det samme sted, da vi har opgaver rundtomkring i både Danmark og udlandet. Til trods for det, har vi en stærk holdånd og arbejder altid for at gøre hinanden gode.
Vi tilbyder konkurrencedygtige vilkår og muligheder for personlig og faglig udvikling. Er du interesseret i at blive en del af eye4improve-teamet, er du mere end velkommen til at sende os dit CV og en kort ansøgning via formularen nedenfor.
Vi ser frem til at høre fra dig.