Design for Six Sigma (DFSS)
Hvad er Design for Six Sigma?
Design for Six Sigma (DFSS) er kort fortalt en faktabaseret tilgang med kunden i fokus. DFSS anvender en samling analyseværktøjer, som, når de bliver integreret i udviklingen af nye processer, produkter og services, øger din organisations evne til at opfylde dine kunders ønsker og krav på en rettidig og omkostningseffektiv måde.
Identify
Identificer kundernes behov og konverter dem til tekniske krav.
Denne fase starter med at identificere dine kunders ønsker og behov, også kaldt ”Voice of Customer” (VOC). Herefter etablerer du din business case, Identificer tekniske og kvalitetsmæssige krav (CTQ-variabler (Critical to Quality), konkurrentanalyser og specifikationsgrænser), fastsætter et team og udvikler en projektspecifikation (aftaler om formål, succeskriterier, projektleverancer m.m.). Roller og ansvar fordeles og slutteligt oprettes milepæle og tidsplan for projektet.
Design
Udvikl det bedste designkoncept ud fra dine kunders ønsker og krav.
Designfasen lægger vægt på dine Critical to Quality kriterier (CTQ’er), hvor man identificerer de funktionelle krav, udvikler mulige designkoncepter, evaluerer de forskellige alternativer og udvælger de bedst egnede efter indledende analyser, tests og risikovurderinger.
Verify
Verificer at designet opnår den tiltænkte funktion, og imødekommer kundernes krav.
Verificeringsfasen består af test og endelig godkendelse af designet. Prototyper testes for bl.a. ydeevne, fejltilstande, pålidelighed og eventuelle risici. Resultaterne deles løbende med relevante grupper, som fx produktion og indkøb, så ændringer og forbedringer i design- og produktionsprocesserne kan planlægges og implementeres. Fasen afsluttes med gennemgang af resultater og endelig godkendelse.
Optimize
Optimér og forfin dit design, så det er robust og pålideligt.
I denne fase vurderer man tolerancer, forudsiger præstation, og tester alternative design og designelementer. Optimeringsfasen kræver brug af proceskapacitetsoplysninger og en statistisk tilgang til tolerance. Der bliver udviklet detaljerede designelementer, lavet forudsigelser af ydeevne, fejlsikret, omkostningsoptimeret samt foretaget de nødvendige optimeringer af designet. Til sidst sættes driften i gang, for fx at lave prototyper til endelig godkendelse.
Når du designer nye produkter, services og processer kan du med DFSS allerede fra begyndelsen sikre dig robusthed i designet, og undgå fejl og dårlig kvalitet, som potentielt kan være forbundet med store udgifter (Cost of Poor Quality), hvis det først bliver opdaget og korrigeret senere hen i udviklingsforløbet. DFSS-tilgangen har den fordel, at den dækker over hele udviklingsforløbet fra ideudviklingsfase til bortskaffelse. Og altid med kunden i centrum.
Six Sigma definition:
“Near perfect products, services or processes for customers”
Design for Six Sigma Bælter, kurser og kompetenceniveauer
I eye4improve kan vi certificere på alle bælteniveauer, og sørger for at sammensætte forløb, der passer til netop de kompetencer du og din virksomhed efterspørger.
White
Belt
Design for Six Sigma White Belt
Få en kort men grundig introduktion til Design for Six Sigma og de tilknyttede værktøjer, så du har en bevidsthed om og forståelse for hvordan et DFSS-projekt fungerer.
Varighed: 1 dags undervisning
Yellow
Belt
Design for Six Sigma Yellow Belt
Opnå indsigt i de fundamentale principper indenfor Design for Six Sigma, så du kan blive et aktivt teammedlem i DFSS-projekter, og assistere Green Belts og Black Belts.
Varighed: 3 dages undervisning
Green
Belt
Design for Six Sigma Green Belt
Opnå stor praktisk indsigt og bliv i stand til at lede og gennemføre DFSS-projekter indenfor eget fag eller egen afdeling. Green Belts bruger ofte ca. 25% af deres arbejdstid på dette.
Varighed: 13 dages undervisning + arbejde med eget praktiske projekt
Black
Belt
Design for Six Sigma Black Belt
Opnå ekspertniveau og bliv i stand til at gennemføre komplicerede tværorganisatoriske DFSS-projekter til at sikre større robusthed i produkter, services og processer. Typisk en 100% ressource.
Varighed: 19 undervisningsdage + arbejde med to konkrete projekter
Master Black
Belt
Design for Six Sigma Master Black Belt
Du bliver eksperten, der med stor faglighed vil kunne løse kritiske og komplicerede kvalitetsudfordringer, tage en strategisk ledelsesrolle i organisationen, samt oplære og coache andre Green Belts og Black Belts i metoden.
Varighed: typisk 9-11 undervisningsdage (endeligt antal aftales individuelt) + praktisk projekt og coaching af Green Belts og Black Belts
Design for Six Sigma uddannelse med eye4improve
Hos eye4improve er vi praktikere, og lægger stor vægt på også at uddanne praktikere, som kan skabe reelle resultater og forbedringer i en virkelig kontekst.
Hele vejen igennem uddannelsen er der fokus på praksis, hvor du anvender teorien på et konkret udviklingsprojekt i egen organisation (fra Green Belt niveau og op efter). Dette sikrer det største læringsudbytte for dig, samtidig med at du løser en eksisterende udfordring for din virksomhed.
Efter et Design for Six Sigma uddannelsesforløb hos os, vil du have lært at skabe robuste produkter, services og processer i udviklingsprojekter (altid med kunden i fokus). Vi sørger for at du er godt klædt på indenfor både teori og praksis, så du med det samme kan komme ud og gøre en forskel for din virksomhed.
- Et effektivt og udbytterigt kursusforløb
- Uddannelsesforløb tilpasset dig og / eller din virksomhed
- Både fysiske hold og online-undervisning
- Undervisning inddelt i overskuelige moduler
- Undervisning af eksperter i Six Sigma
- 1-1 Coaching (for Green Belt og Black Belt i deres projektforløb)
- Kombination af teori og praktisk træning – med både teoretiske prøver og præsentation af eget gennemført projekt som afsluttende certificering (GB og BB)
- Mulighed for undervisning på alle bælte-niveauer
- Kompetencer du kan bruge i den virkelige verden
Hvorfor bruge Design for Six Sigma (DFSS)?
At udvikle nye produkter, services eller processer er en kompliceret disciplin, da der i mange tilfælde ikke er tidligere erfaringer at trække på (i modsætning til DMAIC-tilgangen, som opererer med eksisterende produkter, services eller processer).
Ofte fører dette til, at virksomheder har store omkostninger i udviklings- og produktionsprocessen med at fejlfinde, justere og re-designe, for at opnå den kvalitet, som kunderne efterspørger.
DFSS kan derfor nedsætte udgifterne, fordi man undgår de dyre fejl forbundet med dårlig kvalitet, som ellers først ville være opdaget senere hen. Omkostningerne ved at lave ændringer stiger nemlig eksponentielt i løbet af et udviklingsprojekts livscyklus. Det giver derfor god mening at sætte ind allerede i designfasen, hvor mulighederne for omkostningsbesparelser er størst.
Hvorfor skal du
vælge et DFSS-uddannelsesforløb?
Hos eye4improve er vi eksperter i Six Sigma. Både i teori og praksis. Vi kan lære dig at gennemføre komplekse udviklingsprojekter for din virksomhed, med resultater, som vil kunne mærkes på bundlinjen.
Vi har høj faglighed, er passionerede om det vi laver, og brænder for at gøre dig god!
Erfarne og dygtige undervisere
Vores undervisere har alle +15 års teoretisk og praktisk erfaring indenfor Lean og Six Sigma. De er specialister og eksperter på området, samt ekstremt dygtige undervisere, der forstår at videreformidle kompleks viden, så du efterfølgende har forståelsen samt evnerne til at bruge det i praksis.
Certificering efter højeste standard
Vi certificerer i Lean og Six Sigma efter højeste standard. Vi holder os løbende opdateret, så din undervisning og certificering til enhver tid er opdateret og relevant. Vi er grundige! For at blive Green Belt certificeret hos os modtager du ca. 100 timers teoriundervisning i løbet af 6 mdr. samt gennemfører et konkret projekt for din virksomhed indenfor 1 år. Du bliver ikke ekspert på en weekend!
Vi uddanner praktikere
Vi lægger vægt på både teori og praksis i vores uddannelser. Du anvender teorien på et konkret udviklingsprojekt i egen organisation. Dette sikrer det største læringsudbytte for dig, samtidig med at du løser en reel udfordring for din virksomhed (Green Belt og Black Belt niveau).
Online undervisning i verdensklasse
Vi laver vores eget kundetilpassede undervisningsmateriale. Vi bruger eksempler fra den virkelige verden og inkluderer gerne udvalgte problemstillinger fra din virksomhed eller dit fagområde, så det er lettere at forstå konteksten. Derudover bruger vi undervisningsplatformen fra MoreSteam, som er den førende globale udbyder af online-træning, certificering og teknologi inden for Lean og Six Sigma.
En yderst kompetent coach fra eye4improve vejledte mig under den praktiske del af min LEAN Six Sigma Black Belt uddannelse. Det er uden tvivl takket være ham, at jeg blev færdig med mit Lean Six Sigma projekt og efterfølgende blev certificeret Black Belt.
Jeg oplevede, at den pågældende coach var god til at lytte, vedholdende og ofte udfordrede mig, både fagligt og personligt. Jeg vil derfor gerne anbefale eye4improve’s evner indenfor både LEAN, Six Sigma og projektledelse.
– Michael Alsing Jensen, Project Manager, VELUX
Lad os tage en snak
Har du brug for hjælp og vejledning til specifikke udfordringer, som du og din virksomhed står med?
Tøv ikke med at kontakte os, så vi kan få en uforpligtende snak. Udfyld blot formularen, så kontakter vi dig.
+45 22996900
(09.00 – 17.00)