Lean Six Sigma Black Belt
Bliv en eftertragtet Lean Six Sigma specialist, der kan løse kritiske og komplicerede kvalitetsudfordringer
Lean Six Sigma Black Belt uddannelsen
Lean Six Sigma Black Belt uddannelsen giver dig nye værktøjer og kompetencer, du kan bruge i dit daglige arbejde. Du bliver eksperten, der kan opnå målbare optimeringsresultater for din virksomhed. Du kan lede og implementere komplicerede forbedringsprojekter baseret på DMAIC-modellen, og har et mindset, der gør dig i stand til at træffe velovervejede beslutninger forankret i valide data, og altid med fokus på jeres kunders ønsker og krav.
Du mestrer de forskellige Lean Six Sigma metoder i værktøjskassen, der er nødvendige for at udvikle services, produkter og processer, der kan opfylde Lean effektivitet og Six Sigma kvalitetsniveauer.
Hvem er det henvendt til?
Flere virksomheder har fået øjnene op for, at Lean Six Sigma kan være med til at øge kundetilfredsheden ved at højne kvaliteten på produkter, processer og services og dermed også forbedre bundlinjen. Det betyder at virksomheder, der bruger Six Sigma-tænkning, kan opnå betydelige kvalitetsforbedringer, spare ressourcer og styrke konkurrenceevnen.
Indhold på Lean Six Sigma Black Belt uddannelsen
Varighed: 20 dage
Kurset følger trinene i DMAIC-modellen. Undervisningen er opdelt i 5 moduler over en periode på 6 måneder, hvor du vil arbejde med 2 konkrete projekter for din organisation. Efter sidste undervisningssession vil der være en skriftlig eksamen (multiple choice test). Hele forløbet sluttes med aflevering af projektrapport og et mundtligt forsvar af denne.
Define
- Projektledelse
- Projektgrundlaget (Project Charter)
- Projektets omfang (Project Scope)
- Projekt Y'er
- Cost of poor Quality (COPQ) – Udgifter forbundet med dårlig kvalitet
- Hvad er en proces?
- IPO (Input, Process, Output) – Flow Model
- SIPOC (Supplier, Input, Process, Output & Customer) – procesværktøj
- “Voice of customer”
- Pareto Analyse
- Minitab introduktion (et statistisk analyseprogram)
- Grundlæggende statistik, grundlæggende grafer og diagrammer
- Lean principperne
- Standardiseret arbejde
Measure
- Lær, hvad du kan af defekten
- Mål for tilsigtet funktion
- ”As Is Process mapping”
- Value Stream-kortlægning
- S (Sort, Set in order, Shine, Standardize, Sustain)
- 8 types of wastes (TIMWOOD-N)
- Operationel definition
- Målesystemsanalyse (MSA)
- Type 1 MSA
- Variabel / attribut MSA
- Form og adfærd
- Procesadfærd
- Proceskapacitet - Normalfordelt data
- Proceskapacitet - Ikke-normalfordelt data
- Sådan fungerer processen: ”How - How diagram”
Analyse
- Finde potentielle årsager til X'er
- Kilder og årsager
- ”Multi Vary” analyse
- Tidslinjeanalyse
- Bekræftelse af potentielle årsager (Y=fx)
- Konfidensintervaller
- Hypotesetestning inklusive ikke-parametrisk test
- Korrelation og simpel lineær regression
- Evne til at indstille tolerancer. Toleranceændringer
- Konflikthåndtering
Improve
- Kreativitetsteknikker
- Find løsninger på den grundlæggende årsag
- Multipel regression og trinvis regression (Multiple Regression and Stepwise)
- Design of Experiment (DOE) - full factorial and fractional factorial including Y hat and S hat model
- Cost benefit beregning af de valgte løsninger
- Monte Carlo simulering (statistiske værktøjer)
- SMED-tænkning (Single Minute Exchange of Dies) - LEAN-fremstillingsmetode, der reducerer den tid, det tager at skifte produktion.
- Fejlsikring af løsningen med Poka Yoke (for at undgå menneskelige fejl i produktionsprocessen)
- ”Is / Is Not” Analyse
Control
- Overvågning af processen – opfølgning på igangsatte forbedringer
- Standardisering og dokumentation af den nye og forbedrede proces
- Bevis på forbedringer
- Kontroldiagrammer
- Kontrolplan
- Gør processen almindelig kendt
- Løbende forbedringer (Continuous Improvement)
- Afslutning og aflevering af projektet
- Coaching færdigheder
- Præsentations evner
Projekt, Eksamen & Certificering
Projekt
For at blive certificeret Lean Six Sigma Black Belt skal du have gennemført to DMAIC-forbedringsprojekter i egen organisation. Projektresultaterne skal vise forbedring i vigtige performance målinger for organisationens strategi.
Projekterne skal være færdiggjort inden for 18 måneder fra du starter din træning, og afsluttes med aflevering af en projektrapport og et mundtligt forsvar af opgaven.
Rapporten er en detaljeret afhandling, som indeholder refleksioner over processen samt de resultater du har opnået (hvad du gjorde, hvorfor du gjorde det og hvilke konsekvenser det gav). I tillæg skal du kunne dokumentere anvendelsen af forskellige Lean Six Sigma problemløsningsværktøjer.
Coaching
Du har mulighed for løbende sparring og vejledning fra Lean Six Sigma coaches med stor praktisk erfaring og indsigt i implementering af Lean Six Sigma-projekter. Din coach hjælper dig med at sikre fremdrift i dit projekt. Du vil typisk bruge 3-4 timers personlig coaching pr. DMAIC-fase, hvor du får målrettet hjælp til din konkrete problemstilling (timerne kan ikke samles sammen, men skal bruges løbende). Med denne værdifulde støtte er det nemmere for dig at holde fast i den røde tråd gennem DMAIC-faserne, samt skabe det bedst mulige projektudbytte.
Eksamen
Efter sidste undervisningssession vil der være en skriftlig eksamen (multiple choice test), hvor du skal have minimum 70 % rigtigt for at bestå. Herefter venter færdiggørelse af dine praktiske projekter, projektrapport og mundtligt forsvar, inden du kan blive endeligt certificeret.
Certificering
Certificeringen sker på baggrund af dine gennemførte projekter. Certificeringen er en anerkendelse af at du har bevist, at du kan omsætte teorien til praksis og skabe signifikante resultater. Du skal være opmærksom på, at der ikke er garanti for at bestå. Men vi indstiller dig selvfølgelig ikke til eksamen, før vi mener, at du er klar.
Fremlæggelse og fejring
Du skal fremlægge projektrapporten for din underviser og en censor. Din leder og projektgruppe må meget gerne deltage, for certificering er også en lille fest, hvor dine og projektets resultater bliver fejret og anerkendt. Dette er en milepæl i din karriere!
Det praktiske
Varighed: 20 dages fysisk undervisning opdelt i 5 moduler, fordelt på en periode på ca. 6 måneder.
Tid for undervisning: Typisk fra kl. 8.00 til 16.00
Undervisningsform: Uddannelsen vil primært foregå som fysisk holdundervisning
Hold: Vi har små hold med maks. 12 deltagere. Du følger det samme hold igennem hele forløbet
Forberedelse: Forvent hjemmearbejde imellem undervisningsmodulerne
Udbytte – Hvilke kompetencer giver det?
Efter at have gennemført uddannelsen, vil du have opnået avanceret ekspertviden om Lean Six Sigma. En struktureret og databaseret problemløsningstilgang, der fokuserer på at skabe værdi for kunden, og opnå den højest mulige kvalitet og effektivitet i virksomhedens processer.
Din læring vil ske gennem både teori og praktiske øvelser, hvor du bliver en eftertragtet specialist i brugen af centrale Lean Six Sigma værktøjer.
Du vil have kompetencerne til at lede og implementere komplicerede projekter og forbedringsinitiativer, gennemføre et fuldt DMAIC-projekt, analysere avanceret procesdata, udføre stikprøver, teste hypoteser og opbygge kontrolplaner med tilhørende statistisk proceskontrol.
- Du bliver i stand til at vejlede og styre organisationen mod robuste, datadrevne beslutninger baseret på kundeforståelse og procesindsigt
- Benytte værktøjer og metoder, der sørger for opbakning i organisationen ved forbedringsinitiativer
- Du lærer at bruge de forskellige optimeringsværktøjer til projekter såvel som i dit daglige arbejde
- Nyt grundsyn på brug af datadrevne løsninger ved problemstillinger
- Definere og adskille eksterne og interne kundebehov, samt omdanne disse, så de bliver operationelle og målbare i forhold til processens output
- Arbejde med Cost of Poor Quality (COPQ), så der er evidens for hvad den dårlige kvalitet koster virksomheden
- Forstå vigtigheden af brug af data og målesystemsanalyser for at sikre datavaliditet
- Benytte statistisk proceskontrol (SPC), som styringsmetode
- Udføre risikoanalyser (FMEA). Fx i forbindelse med årsagsanalyse (Root Cause Analysis) og risikovurdering af fremtidige løsninger
- Bruge DMAIC-metoden til at udføre strukturerede årsagsanalyser, med essentielle værktøjer som bl.a. statistiske hypotesetests og Design of Experiments (DOE)
- Designe og producere løsninger med Design of Experiments (DOE). Gennemføre forsøg med både screening og reel optimering
- Udføre årsagsanalyse samt design af nye processer ved hjælp af forskellige proceskortlægningsværktøjer
- Udføre idegenererings-sessioner, udvikle løsninger og udarbejde "Cost-Benefit-analyser"
- Implementere forbedringer i organisationen, samt sikre at de rette kontrol- og reaktionsplaner er på plads efterfølgende
- Inspirere til samt facilitere grundlæggende forandringer i organisationen
Vores andre Lean Six Sigma uddannelser
White
Belt
Få en kort men grundig introduktion til Lean Six Sigma og de tilknyttede værktøjer, så du har en bevidsthed om og forståelse for hvordan et DMAIC-projekt fungerer.
Varighed: 1 dags undervisning
Yellow
Belt
Opnå indsigt i de fundamentale principper indenfor Lean Six Sigma, så du kan blive et aktivt teammedlem i DMAIC-projekter, og assistere Green Belts og Black Belts.
Varighed: 3 dages undervisning
Green
Belt
Opnå stor praktisk indsigt og bliv i stand til at lede og gennemføre forbedringsprojekter indenfor eget fag eller egen afdeling. Green Belts bruger ofte ca. 25% af deres arbejdstid på dette.
Varighed: 15 dages undervisning + arbejde med eget praktiske projekt
Master Black
Belt
Du bliver eksperten, der med stor faglighed vil kunne løse kritiske og komplicerede kvalitetsudfordringer, tage en strategisk ledelsesrolle i organisationen, samt oplære og coache andre Green Belts og Black Belts i metoden.
Varighed: typisk 9-11 undervisningsdage (endeligt antal aftales individuelt) + praktisk projekt og coaching af Green Belts og Black Belts
Hvorfor vælge eye4improve
- Dygtige og erfarne undervisere
- Du får kompetencer du kan bruge i den virkelige verden
- Vi veksler imellem teori og praktiske øvelser, så du bliver inddraget i undervisningen
- Det komplekse stof serveres på en let forståelig måde med masser af eksempler og øvelser
- Vi kundetilpasser undervisningsmaterialet, så det bliver fagrelevant
- Du får et højt fagligt niveau
- Vi giver dig værktøjer, du kan tage med hjem og bruge med det samme
Lad os tage en snak
Har du brug for hjælp og vejledning til specifikke udfordringer, som du og din virksomhed står med?
Tøv ikke med at kontakte os, så vi kan få en uforpligtende snak. Udfyld blot formularen, så kontakter vi dig.
+45 22996900
(09.00 – 17.00)